Dårlig timing
Jeg hørte første gang om det foreløbige indhold af selskabslovudvalgets forslag ved et offentligt seminar der blev afholdt af et større revisionsfirma allerede i januar 2008. Selv i de relativt smulte vande der herskede i starten af 2008, husker jeg min overraskelse over nogle af forslagene. I forhold til min gamle revisor gener var der tale om ”rystende” nyskabelser. Eksempelvis:-

– at kunne stifte anpartsselskaber uden nogen anpartskapital

– at kunne vente med indbetaling af tegnet kapital i både aktie- og anpartsselskaber

– at tillade aktionærlån, dog på særlige betingelser

– retablering af muligheden for at udstede aktier uden stemmeret

– selskaber skal kunne købe mere end 10 % af egne aktier

– selvfinansiering tillades inden for de frie reserver

Kombinerer man disse regler med muligheden for udbetaling af á conto udbytte og krydrer man herefter med de få år gamle regnskabsregler for dagsværdiregulering af fast ejendom er der her åbnet for nogle helt enestående misbrugsmuligheder for de ”hurtige drenge” indenfor f.eks. ejendomsbranchen. Oven i købet kan de dumme små-investorer nu gøres stemmeløse. Herligt! Havde disse regler været gældende i tidligere år havde antallet af kreative ejendomsspekulanter eksploderet langt udover den skare som der ryddes op efter i dag. Entrébilletten havde været så meget lavere og mulighederne for at få en beskeden kapital sat på overarbejde og gearet helt vildt, havde været desto større.

En ting er misbrug; noget andet er tingenes almindelige tilstand. Summen af forslagene er at hvor begrebet aktie-/anpartsselskab hidtil har kunnet signalere en vis seriøsitet, vil forretningspartnere fremover skulle være langt mere omhyggelige i deres kontraheren med selskaber. Der vil stort set intet kunne udledes omkring modpartens økonomiske eller ledelsesmæssige grundlag. Den ” ansvarlige kapital” bliver en dynamisk størrelse. Det fremhæves som en ”modernisering” at vi nu kan have alle tænkelige ledelsesmodeller i danske selskaber. Nu vil man aldrig vide om man sidder med en tegningsberettiget modpart; nu skal man til at læse vedtægterne hos forretningspartneren for at afklare forholdene.

Jeg arbejder til daglig med iværksættere. Jeg mindes aldrig at have hørte klager over kapitalkravet på 125.000 kr. Stort set alle virksomheder kræver i dag en langt større arbejdskapital. Har man ikke pengene selv er kilden ”3F”(Family, Freinds and Fools).

Forslagene betyder ikke en administrativ lempelse, som hævdet af Økonomi- og erhvervsministeren – tværtimod. Dagligdagen bliver mere besværlig. Proponenterne fremfører at denne ”modernisering” giver ” frihed under ansvar”. Mon ikke rigtig mange synes at vi har haft lidt for meget frihed hele vejen rundt i forretningslivet og bankverdenen i de senere år?

Danmark har i forvejen et af de smidigste forretningsmiljøer i verden; det er påvist i flere internationale undersøgelser. Denne ”modernisering” giver kun pseudo-fordele for de pæne virksomheder, men misbrugsmuligheder for de mindre pæne.

Lovforslaget medvirker ydermere til en farlig udvisken mellem ”dit” og ”mit”; netop det problem som mange (ærlige) iværksættere har svært ved at håndtere de første år.

Jeg mistænker at mange af forslagene er medtaget i den hellige EU-integrations navn. Her har vi et ”skønt EU kompromis”. Timingen kunne næppe være dårligere. Mon ikke store dele af udvalgets arbejde ender i skuffen, som fortjent? Folketinget gør klogt i ikke at forhaste høringsrunden. Der er god grund til at tænke sig om en ekstra gang.