Det forslag som fremsættes nu er i stort omfang i overensstemmelse med de foreløbige udmeldinger fra dengang.Som bekendt ser verden meget anderledes ud i November 2008 end for blot nogle få måneder siden. Det er så det vidunderlige ved den slags udvalg. De pløjer videre helt uden at tage notits af dagens overskrifter.

Men selv i de relativt smulte vande som vi sejlede i i starten af 2008 husker jeg min overraskelse over at høre om nogle af forslagene. I forhold til mine gamle revisor gener var der tale om ” rystende” nyskabelser…en liberalistisk indstilling til tingene som ville overgå selv de vildeste fantasier i CEPOS og andre liberale tænketanke.Eksempelvis:-

– at kunne stifte anpartsselskaber uden nogen anpartskapital

– at kunne vente med indbetaling af tegnet kapital i både aktie- og anpartsselskaber

– at tillade aktionærlån, dog på særlige betingelser ( hvor sådanne lån hidtil har været strengt forbudt og belagt med strenge overtrædelsessanktioner ).

– retablering af muligheden for at udstede aktier uden stemmeret ( gamle Arnold P. Møller må rotere i sin grav af glæde over at de gamle liberale tider vender tilbage).

– selskaber skal kunne købe mere end 10% af egne aktier

– selvfinansiering tillades inden for de frie reserver

Kombinerer man disse regler med mulighederne for udbetaling af á conto udbytte som blev indført for nogle år siden, og krydrer man med regnskabsreglerne for dagsværdiregulering af fast ejendom er der her åbnet for nogle helt enestående misbrugsmuligheder for de hurtige drenge indenfor ejendomsbranchen. Havde disse regler været gældende i tidligere år havde antallet af kreative ejendomsspekulanter eksploderet langt udover den skare som der ryddes op efter idag; simpelthen fordi éntrebilletten havde været så meget lavere og mulighederne for at få en beskeden kapital sat på overarbejde og gearet helt vildt, havde været desto større.

En ting er misbrug; noget andet er tingenes almindelig tilstand. Summen af forslagene er at hvor begrebet aktieselskab hhv. anpartsselskab hidtil har kunnet signalere en vis seriøsitet, vil forretningspartnere fremover skulle være langt mere omhyggelige i deres kontraheren med selskaber; der vil stort set intet kunne udledes omkring modpartens finansielle helbredstilstand. Ergo betyder forslagene ikke en administrativ lempelse, som hævdet af Økonomi- og erhvervsminsteren – tværtimod. Dagligdagen bliver mere besværlig.

Jeg mistænker at mange af forslagene er medtaget i den hellige EU-integrations navn. Visse af forslagene er hentet fra de angelsaksiske selskabsregler; andre fra franske og tyske regler. Så her har vi det sædvanlige skønne EU ” kompromis”.

Set herfra er der en analogi til bankernes over-ivrige lyst til for et par år siden at få SDO lånene indført i Danmark. Vel har vi verdens bedste realkredit system, men her kunne bankerne i EU-integrationens navn se deres snit til at erobre markedsandele. Finansrådets PR-maskine blev sat i højeste gear for at forklare os alle om de nye eksotiske produkters fortræffeligheder.Der var næsten ingen ende på hvor mange måder de heldige husejere kunne spille på kredit og lånebetingelser vedrørende gælden i deres hus. Heldigvis var det ikke så nemt at slå det gamle realkredit obligations system omkuld og SDO paradiset fik en foreløbig meget begrænset udbredelse. Det kan vi kun være glade for idag. Ellers havde problemerne i ejendomssektoren været endnu større.

Timingen i selskabslov udvalgets fremlæggelse kunne næppe være dårligere. Det bliver spændende at se hvordan regeringspartierne tackler opgaven. Mon ikke store dele af udvalgets arbejde ender i skuffen?