Årets første blogindlæg. Hvad er så mere naturligt end at tage fat i mediernes favoritemne for tiden, og se på det emne med lidt kritiske øjne. Favoritemnet? ”Krisen”.
Det startede med at redaktionen i en af Danmarks lyserøde aviser i julen 2007 åbenbart havde et hemmeligt møde hvor det bestemtes at ingen artikler måtte udgå fra huset undtagen at ordet ”krise” var anvendt indtil flere gange. Hver eneste dag fandt man på nye måder at anskue tingene negativt på. Et af de sjoveste øjeblikke var så i april 2008 hvor man skulle gennemgå 1. kvartalsregnskaberne fra Danmarks store virksomheder. De meldte om det ene rekord overskud efter det andet. Redaktionen blev virkelig sat på en prøve. God råd om brug af ordet krise var dyre den dag…
I foråret var det bemærkelsesværdigt at Englands berømte lyserøde avis kørte en helt anderledes afdæmpet stil. Her var der ikke konkurrence i at anvende ”k” – ordet flest mulige gange. Hos de danske morgenaviser ville man heller ikke rigtig lege med.
Nå, men grædekonerne fik jo ret, og efterhånden kom der faktisk dårlige nyheder frem i Danmark. Især koncentreret om den finansielle sektor.
Men efter bankpakke 1 og snart bankpakke 2 (det politisk korrekte udtryk er vist ”samfundspakke 2”), er spændingen ved at bruge ”k”-ordet om finanssektoren aftaget noget. Ergo ledes der efter ny steder at påklistre ”k”-ordet. Nu er det in at forudsige problemer i erhvervslivet. Krisen skal videre i teksten. Og nu er det ikke kun den lyserøde presse der er med i legen. Alle er med; selv boulevard pressen.
Således også en af de store morgenavisers lørdags udgave den 10. januar – ” Økonomisk nedtur tager fart”. Det er da en overskrift der fænger. ”Fyringsrunderne begynder at rulle”. Uha, uha; nu er det ikke kun ejendomsspekulanterne og IT svindlerne der skal underholdes med. Nu står hr. Jensen for tur. Han kan godt begynde at ryste i bukserne.
Den flittige redaktion har herefter finkæmmet, ja nærmest trawlet nyhederne siden september 2008 for at kunne opremse fyringsrunder i store danske virksomheder. 15 kendte danske virksomheder bidrager til dette rædselskabinet. APMøller, DSB, Danfoss, TDC, B&O; de er der alle. Læser man de små bogstaver kommer vi op på at der er fyret i underkanten af 3000 ansatte i alt i disse 15 virksomheder i perioden fra september 2007 til 10. januar i år.
Det er selvfølgelig en ulykkelig begivenhed for de pårørte. Ingen tvivl om det.
Men hvordan var det nu lige med arbejdsløsheden? Jo, i juli 2007 var arbejdsløshedsprocenten 2,8. I august 2008 var den faldet til 1,7 % Det er det laveste niveau, nogensinde. Det er 100.000 mindre end da vi sidst oplevede et almindeligt arbejdsløshedsniveau. Det seneste tal, fra november 2008, viser så et tal på 1,9 %. Det er stadig en tredjedel af normalniveauet.
Jamen, kommer der ikke en arbejdsløsheds tsunami ind over landet om et øjeblik? Måske. Det kan ikke afvises. Men hvorfor er det lige at arbejdsløsheden er så lav, og ikke rigtig er steget på trods af at ”fyringsrunderne ruller”? Svaret har med demografien at gøre. I krigsåret 1943 fødtes der 83.000 danskere. De er 65 år nu, og derfor nok hastigt på vej ud af arbejdsmarkedet. I 1983 fødtes der 50.500 danskere: de er 25 år nu og er efter endt uddannelse på vej ind på arbejdsmarkedet. Facit; et underskud på 33.000 danskere på arbejdsmarkedet i 2008; alene forårsaget af demografien. De næste to år vil demografien fjerne 70.000 par hænder fra arbejdsmarkedet. Det er en enorm udfordring for vores velstand. De næste to år skal der altså fyres omkring 200.000 danskere for at komme tilbage op på en ”normal” arbejdsløshed. Eftersom vi kun har nået 3000 de seneste fire måneder må man sige at virksomhederne skal noget op i gear hvis spådommen skal gå i opfyldelse.
Danmarks udfordring de næste 10 år er ikke arbejdsløshed; det er mangel på arbejdskraft. De talte vi om for et år siden. Det taler vi ikke om nu. For nu er ”k”- ordet på mode. Og nu skal Jensen sør’me ryste i bukserne. Når Jensen sidder lørdag morgen med morgenkaffen og krydderen,og læser overskriften henover dobbelt-siden skal han nok blive bange. Ikke noget med at shoppe med lillemor i dag. For om lidt slår fyringsrunden måske ned her! Så nu skal der spares. Og hvis rigtig mange Jensen’er gør som ham, har de kloge redaktioner endnu engang udvist fantastiske spådomsevner.