Revisionsudvalg…mener vi det alvorligt?

Baggrund

I 2001 og 2002 indtraf der en række såkaldte regnskabsskandaler. I USA, hvor hovedparten af kollapserne fandt sted, var man ikke sen til at forsøge at lovgive mod fremtidige gentagelser. Det blev allerede i sommeren 2002 til den berømte og berygtede Sarbanes-Oxley lovgivning.

I EU er beslutningsprocesserne som bekendt noget langsommere. Her har man vedtaget 8. selskabsdirektiv, som medlemslandene først nu er ved at indarbejde i den nationale lovgivning. Syv år efter regnskabsskandalerne. Herhjemme fremlagdes lovforslag L120 i marts 2008 og første behandlingen fandt sted i april.

I Danmark findes 35.000 aktieselskaber og 75.000 anpartsselskaber. Lovgivningen om revisionsudvalg vil kun berøre de børsnoterede virksomheder. De udgør under en halv procent af selskaberne efter antal, men har selvfølgelig en langt større samfundsmæssig betydning. Det er derfor lovgiver fremsætter forslag om nedsættelse af revisionsudvalg.

Hvad er revisionsudvalgenes opgaver? De er mangfoldige, nemlig:

i) at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen

ii) at overvåge de interne kontrol- og risikostyringssystemer

iii) at overvåge den eksterne revision og

iv) at overvåge revisors uafhængighed.

I lovforslaget tillades det at den samlede bestyrelse kan fungere som revisionsudvalg, men så stilles der krav om at ”mindst ét bestyrelsesmedlem både er uafhængig af virksomheden og har kvalifikationer inden for regnskabsvæsen eller revision. ”

Kommentarer

1. Det kan undre at det skal være muligt at lade hele bestyrelsen fungere som revisionsudvalg. Fra de angelsaksiske lande ses det at arbejdet med de lovpålagte opgaver (i-iv) ovenfor) medfører et tidsforbrug svarende til 60-75 % af det øvrige bestyrelsesarbejde. Det er lidet sandsynligt at en samlet bestyrelse vil udvide sin arbejdsindsats i dette nødvendige omfang. Det er derfor mit postulat at det danske lovforslags undtagelsesbestemmelse derfor nærmest vil fungere som en tilskyndelse til at opgaverne ikke løses som lovgiver havde tænkt sig.

2. Fra den hjemlige debat ses det at nogle har gjort sig til fortalere for at lovforslagets krav til den særlige kompetence hos det ene bestyrelsesmedlem skulle slækkes eller helt bortfalde. Hvis dette krav opgives kan man altså have en samlet bestyrelse hvoraf ingen har uddannelse i revision.

Lad os forestille os at der var krav om et ” lovudvalg” i bestyrelser. Hvordan ville man så stille sig til et lovudvalg der bestod af lutter ingeniører? Det ville vel forekomme besynderligt. Uanset at ingeniører har en høj uddannelse er vel ingen i tvivl om at de ikke normalt har meget begreb om jura. Ligeså besynderligt må det være at forestille sig bestyrelser eller revisionsudvalg hvor der ikke sidder et eneste medlem der er revisionsuddannet.

Her i landet tager uddannelsen til statsautoriseret revisor i gennemsnit 7½- 8½ år. Den endelige revisor-eksamen har alle dage været et nåleøje som under halvdelen slap igennem, til trods for 8 års studier. Hvordan kan det så være at folk der er uddannet som jurister eller økonomer kan mene at en bestyrelse eller et revisionsudvalg kan løse sine opgaver når de ingen faglige forudsætninger har herfor? At man har fungeret som økonomidirektør bevirker muligvis at man har de faglige forudsætninger for at løse revisionsudvalgets opgave med at overvåge regnskabsaflæggelsesprocessen. Men de øvrige arbejdsopgaver (ii)- iv) ) forudsætter efter min opfattelse en videregående uddannelse i revision og risikostyring.

Det må derfor også forventes at der sker en udskiftning af personkredsen i revisionsudvalgene i mange af de større danske børsnoterede selskaber som allerede frivilligt har etableret revisionsudvalg. De nuværende udvalg synes ikke at besidde de faglige forudsætninger for at opfylde lovforslagets krav.

3. I en betænkning afgivet i maj 2008 foreslås at der skabes mulighed for, at eksterne medlemmer kan indvælges i revisionsudvalget. Disse medlemmer vælges på generalforsamlingen og indgår ikke i selskabets bestyrelse. Ud fra et Corporate Governance perspektiv må det være betænkeligt på den måde at mudre vandene omkring hvem der har ansvar for regnskabsaflæggelsen og overvågning af revisionen. Når der i Danmark hidtil i mange bestyrelseskredse har været modstand mod bestyrelsesudvalg af enhver art har det netop været begrundet i betragtninger om det hensigtsmæssige i at den samlede bestyrelse bar ansvaret. ”Blandede udvalg” forekommer derfor at være et skråplan.

I Danmark har vi i mere end 75 år udøvet bestyrelsesansvar, uden lovkrævede revisionsudvalg. Hvis man fra samfundets side finder at dette ikke længere er forsvarligt når det gælder børsnoterede virksomheder bør man ved effektiv lovgivning indføre krav herom. Men det nuværende lovforslag synes at være et kludetæppe af kompromisser. Det lever i hvert fald ikke op til Henry Royce’s motto:-

QUIDVIS RECTE FACTUM QUAMVIS HUMILE PRAECLARUM
Whatever is rightly done, however humble, is noble.

Man burde så næsten hellere lade være med at lovgive, når man ikke mener det alvorligt.